Klinik uddannelse

Hos CliniCall Partner tilbyder vi hudterapeut uddannelser til dig, der gerne vil uddanne dig i skønhedsbranchen, uanset om du har klinik i forvejen eller ej. Hos CliniCall Partner går vi op i at levere den bedste kvalitet, både til klinikker, men også til dig der drømmer om at blive din egen chef, eller har lyst til at være ansat i branchen, så man kan levere de bedste behandlinger. Vi har mange års erfaring med uddannelse indenfor branchen, og vi ved hvad der virker - og hvad der ikke gør. Vi har samlet alt den vigtigste information her på hjemmesiden - og har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

 

 

Hudterapeut uddannelse hos CliniCall

Som hudterapeut er det vigtigt at have den rette uddannelse for at kunne give effektive behandlinger til dine klienter. Der er mange forskellige måder at modtage uddannelse på inden for dette område, herunder onlinekurser og traditionelle klasseværelser.

Klasseundervisning giver dig mulighed for at lære fra erfarne fagfolk og få individuel hjælp, når det er nødvendigt. Onlinekurser tilbyder et mere fleksibelt læringsmiljø, så du kan studere i dit eget tempo og gense materialet så ofte som nødvendigt.

Du kan læse meget mere om hudterapi her på vores side.



Hos CliniCall Partner tilbyder vi:

  • Fuld adgang til hele uddannelsen fra start
  • Ubegrænset studie adgang under hele din uddannelse
  • Ubegrænset adgang til hjælp og sparring via telefon, mail, videomøde m .m .
  • Stærkt teoretisk fundament
  • Mange praktiske behandlinger, så du opnår rutine
  • Fast underviser, så man opnår et nærværende lærer-elev forhold
  • Personlig feedback på alle opgaver
  • Sjov og varierende undervisning
  • Inkluderet pensum, øveprodukter og remedier
  • Inkluderet eksamen og flot uddannelsesbevis
  • Kan gennemføres fra eget hjem - helt uden krav om fysisk fremmøde
  • Mulighed for mesterlæreforløb

Læringsstil og tempo

Vi laver selv alt vores uddannelses materiale, alt fra pensum, til video, visuelle vejledninger m.m. Så vi sikrer, at vores elever får præcis den viden, og i en sådan kvalitet, som de har brug for. 

Der er selvfølgelig taget højde for forskellige læringsstile, det skriftlige, det visuelle, det auditive og det praktiske. Sådan sikrer vi, at vi tilbyder læring for alle, og alle kan være med. Læringstempoet er helt dit eget, der er ingen deadlines, udløbsdatoer eller lignende. Så længe du er studieaktiv, har du adgang til sit studie og til hjælp fra underviseren.

Under hele studieforløbet er du tilknyttet en fast underviser, som lærer dig godt at kende. Akkurat som man kender det fra traditionel undervisning på en fysisk skole. Selvom undervisningen foregår online, så kan du sagtens etablere et nært lærer-elevforhold og vores erfarne undervisere får lynhurtigt et indtryk af hvem du er som studerende og hvad du har behov for.

Underviseren giver personlig feedback på alle opgaver og holder hånd i hanke med dig som studerende under hele forløbet. Der er fri adgang til at kontakte underviseren via telefon og mail, ligesom der kan aftales videomøder ved behov. Vi tilbyder løbende nye uddannelser og kurser, så du har mulighed for at efteruddanne dig og bygge ny viden på dine tidligere uddannelser og kurser.

Studietiden varierer for den enkelte, det kommer an på hvor meget tid man har til at studere hver uge, hvor vant man er til at læse osv. Vores uddannelser kan tilpasses alle, uanset om man har 2 eller 20 timer ugentligt til at studere. Når du køber adgang til en uddannelse via CliniCall Partner, så får du adgang til hele studiet samt en læringsplan, indenfor 24 timer. Det giver mulighed for at se hvilke emner og opgaver der venter, så du kan planlægge dit studieforløb helt individuelt. I læreplanen i klasseværelset finder du en detaljeret oversigt over lektioner pr. emne etc.

Når du studerer hos CliniCall Partner er der ingen udløbsdatoer, tidspres osv. fra os. Vi står til rådighed for at hjælpe dig, så længe du blot er studieaktiv, men i dit helt eget tempo. Dvs. at skulle du få brug for en studiepause, så kontakter du blot din underviser og giver besked om du holder pause i en given periode (blot så vi ikke bliver bekymrede for dig og dit studie), og vender tilbage når du er klar igen. Dette koster hverken pause gebyrer eller lignende. Det er dit studie - dit tempo!

Uddannelsesstart og forløb

Du kan starte når som helt. Fra du har købt adgang kan der gå op til 24 timer, førend du har adgang til dit studie. Herefter har du adgang til alt i dit studie, således du kan få et overblik over opgaver m.m. og planlægge dit studieforløb, så det passer ind i netop dit liv.

Hele dit studie inklusiv eksamen foregår fra egen adresse. Dvs. at der ikke er behov for at du skal rejse frem og tilbage til skoleophold, at du skal møde på bestemte tidspunkter m.m. Så din uddannelse kan tilpasses 100% dit liv.

Uddannelsens teoretiske del

Når du påbegynder en uddannelse hos CliniCall Partner starter du helt fra bunden med at gennemgå teoretisk viden om dit fagområde. Den teoretiske viden er dit fundament for at forstå den videregående teori, som benyttes når der udføres praktiske behandlinger senere i dit studieforløb. Den basale teori består af relevant anatomi, fysiologi og sygdomslære, basal relevant lægemiddellære, introduktion til produktkemi, produktlære, remedier og apparater m.m. 

Uddannelsens praktiske del

Når alle elementerne er helt på plads, skal du øve dig i at udføre en række forskellige behandlinger, og sammenstykke flere af elementerne. Der skal løbende dokumenteres og indsendes opgaver, videoer, journaler og refleksioner til de forskellige emner og behandlinger, så du på den måde støt og roligt opbygger en god rutine i udførelsen af de forskellige behandlinger, og er helt tryg herved. Du bliver ikke blot kastet ud i opgaver, uden at have modtaget grundig vejledning, og så har du altid din underviser i baghånden. 

Produkterne som du skal øve med er inkluderet i prisen, og bliver tilsendt direkte til den studerende. Foruden at opnå god rutine og erfaring med selve behandlingerne og teorien bag, så møder du også emner som kosmetiske behandlinger og lovgivning, klinikhygiejne, klinikmiljø, klientdata og klinikdrift, som giver indsigt i, og forbereder dig til arbejdet i en klinik. 

Alle vores uddannelser afsluttes med en skriftlig og en praktisk eksamen. Den skriftlige eksamen viser, at du har helt styr på dit teoretiske fundament, og den praktiske viser at du ved, hvordan du bruger din teoretiske viden i praksis. Eksamen foregår, ligesom resten af uddannelsen, også online. Således kan hele uddannelsen og eksamen gennemføres fra eget hjem eller klinik.

Hjælp under studiet

Under hele dit studie har du en kontaktunderviser, som har hånd i hanke med dig og dit forløb, og som lærer dig rigtig godt at kende. Du får personlig feedback på alle opgaver og henvendelser. Du har mulighed for at få hjælp via skrift, telefon og videoopkald. Så bliver du det mindste usikker på noget, kontakter du os bare, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe dig. Vi sidder klar ved telefonen på hverdage fra 8-16, men har du brug for hjælp udenfor denne tid er du velkommen til at ringe til os. Det er også muligt at lave en aftale om videomøde på de tidspunkter der passer dig bedst.

Mesterlære

Vores uddannelse til fx. hudterapeut, er en oplagt mulighed, hvis du ønsker at have en elev i mesterlære i din klinik. Vi sørger for alt det teoretiske, og lærer din elev det praktiske, således at mesterlæreeleven lynhurtigt er klar til at behandle kunder i klinikken. 

Mesterlæreforløb kan sammenstykkes på forskellige måder, men typisk udarbejder mester og elev en kontrakt med information om hvem der forestår udgiften til uddannelsesomkostninger, elevens løn, samt uddannelsesperioden.

Typisk vil mester betale uddannelsesprisen, og eleven arbejder til en fastsat elevløn på fuldtid i klinikken. Vi anbefaler at eleven, i den første periode af elevforløbet, ugentligt får tid i klinikken til at læse på sin teori. Eleven er således hurtigere klar til det praktiske modul og kan udføre behandlinger i klinikken på helt forsvarlig vis, og løbende gennemføre de mange øve behandlinger. 

CliniCall forestår eksamen og uddannelsesbeviser, samt vores underviser står til rådighed med hjælp og vejledning for både mester og elev under hele forløbet .


Har du lyst til at vide mere, så se emnerne herunder eller ring til os.